Nyheder

Trafikmelding og PM

Hvis hensyn til rytterne - de har fået besked på, at de skal vise hensyn til bilister

Trafikmelding m.v. Bornholm Rundt på Cykel

 

Søndag den 29. august køres årets Bornholm Rundt På Cykel. Der er 1242 ryttere tilmeldt på nuværende tidspunkt og vi forventer yderligere tilmelding, da det er muligt at efteranmelde sig . Det er en del flere end der har været de sidste par år – i 2020 gennemførte vi udelukkende en nødudgave.

 

Det vil påvirke færdslen på de veje, hvor rytterne kører.

 

I år er der en ekstra mulighed for at køre med. Det er om lørdagen den 28. august, hvor ryttere kan ”køre selv”. Det vil sige, at de kan køre hvornår de vil og hvorfra de vil. Uden samlet start og med reducerede depoter. Denne dag skal alle der kører følge færdselsloven – det vil sige, at de undtagelser der er for reglerne søndag, ikke gælder lørdag. Denne ekstra mulighed afvikles i år da mange fortsat søger at undgå større forsamlinger grundet corona.

 

Søndag afvikler vi helt som normalt med samlet start, fuldt besatte depoter, politihjemmeværn m.v.

 

Ruten går hele vejen rundt om Bornholm. Fra Rønne via Pedersker, Dueodde, Nexø, Svaneke, Gudhjem, Allinge, Sandvig, Hammeren og Hasle tilbage til Torneværksvej hvor start og mål er.

 

Løbet afvikles med start kl. 09:00 på Torneværksvej Rønne.

 

Torneværksvej vil være afspærret fra kl. 08:00 og til kl. 18:00. Der kan køres via Østerled, Smallesund og Åvej, men ellers anbefales en alternativ rute ind/ud af Rønne.

 

Ude på ruten vil der være sat skilte op på Søndre Landevej, fra Netto i Rønne til Grammegårdsvej vest for Pedersker, der opfordrer til, at man ikke kører på Søndre Landevej (dette mellem kl. 09:00 og ca. 10:30) Her er koncentrationen af ryttere størst. Kørsel er tilladt, men da der er mange ryttere på vejen, så tag via Åkirkeby, det er meget hurtigere.

 

Der vil være mange cykelryttere på vejene. Færdselsloven skal overholdes. Men Politiet har givet lov til, at rytterne kan køre på vejen, hvis de kører hurtigere end 25 km. i timen. Og det er der mange der gør. Der må dog ikke køres mere end 2 og 2 – og der skal trækkes ind, hvis det er påkrævet.

På hele ruten opfordrer vi bilister og andre færdende til ekstra opmærksomhed og udvise tålmodighed. Rytterne er hurtigt væk, så hold lidt igen, hvis det er muligt. Undgå i det omfang det er muligt, at køre samme vej rundt om Bornholm som rytterne, hvis du vil hurtigt frem. Det er ofte hurtigere, at tage en alternativ rute midt ind over øen. Det er måske lidt længere, men hurtigere.

 

Vi beklager de gener og forsinkelser det måtte give. Det er denne ene dag om året, at dette løb køres. Vi håber at på alles forståelse for det. Ruten, afspærringer mv. er lavet i samarbejde med Bornholm Politi. Hjemmeværnspolitiet vil være tilstede hvor dette kræves. Kør efter de anvisninger de giver. Bl.a. vil lyskrydset på Haslevej/Nordre Ringvej blive slukket mellem 11:15 og kl. 14:00, hvor trafikken vil blive dirigeret manuelt.

 

Rute m.v. kan ses på cykelbornholmrundt.dk

 

De hurtigste ryttere vil være i mål på ca. 3 timer, mens de sidste forventes i mål ca. kl. 18:00.

 

Under normale omstændigheder regner man som løbsarrangør med, at ca. 5 procent af de tilmeldte ryttere ikke møder til start. I denne corona tid regner man som udgangspunkt med, at 15-20 procent ikke møder til start ☹. Men forhåbentlig er det hele normalt igen til næste år…

 

Link - Forside | Bornholm rundt på cykel (cykelbornholmrundt.dk)

 

Med venlig hilsen

Claus Clausen
Viking Atletik

 

Del denne side