Nyheder

Varsler om vejarbejde m.v.
Årets rute er nu afmærket, så ønsker du at køre den allerede nu, er det muligt.
OPDATERET 26.- august
OBS - Tilsyneladende er der fredag blevet høvlet af asfalten på Søndre Landevejs cykelsti omkring Sose og ned mod Dueodde. Kør forsigtigt
Beskrivelse af årets rute
Ruten starter ved Torneværksvej 20, 3700 Rønne.
Rytterne sendes af sted med 3 minutters interval mellem hver startgruppe, startende kl. 09:00 søndag morgen. Du stiller dig i dit forventede tempo – her vil der være afmærket med de forskellige tempi i startområdet.
Alle færdselsregler skal ubetinget overholdes. Cykelløbet er et motionscykelløb og ruterne er ikke afspærret for trakfik. Eneste undtagelse er, at hvis du SØNDAG kører hurtigere end 25 km. i snit på turen rundt om øen, så må der køres på bilkørebanen. Ellers SKAL der cykles på cykelstien.
Der må kun cykles to og to – de steder hvor der er fuldt optrukket, skal der køres en og en.
Bemærkninger til ruten:
- Der er en række rundkørsler på den 103 km. lange tur. På nær den der ligger ca. 100 meter efter startstregen – og tilsvarende 200 meter før målstregen (samme rundkørsel), så skal der fortsættes ”lige over” i alle øvrige rundkørsler.
- Der er afmærket med km-mærker for hver 10 km.
- Du kører lige ud. Ruten er afmærket de steder, hvor du skal dreje i en ny retning. Her står der et ”ejendomsmægler skilt) med en pil på. Du skal dreje den vej, som pilen viser. Få steder er der ”hjælpeskilte” midt på et langstræk. Der kan være meget langt mellem skiltene, men fortsæt lige ud.
- Når du kører i bebygget område, så tilpas hastigheden
- Al færdsel skal ske jf. færdselsloven.
- Der er ganske få steder, hvor der står politihjemmeværn. Deres anvisninger skal følges.
- Der er 4 depoter undervejs, der kan besøges efter behov. Ellers er du på egen boldbane hvornår du holder pauser.
- Der er en række toiletbygninger langs ruten. Der er toiletbygning umiddelbart i nærheden af hvert depot.
- Der er samarittere ved hvert depot.
- På ruten langs ”hovedvejen” rundt om øen er de fleste steder en cykelsti. Cykelstien går få steder et lille stykke væk fra bilkørebanen, men kommer altid ”ud” igen.
- Du skal hele tiden have havet på din højre side.
- Bemærk at der få steder på cykelstien kan være snævre passager, overgang fra asfaltvej til grusvej og cykelbomme. Tilpas derfor tempoet, når du ikke kan se vejen et stykke frem. Flere af cykelstierne er også dobbeltrettede, så der kan komme cyklister imod dig.
- Vi har fejet flere steder, men der kan ligge grus, kirsebærsten og blommesten på cykelstierne.
- I Døndalen går cykelstien over fra asfalt til grus. Der er sat skilt op, hvor vi anbefaler, at du kraftigt tilpasser hastigheden og evt. kører på vejbanen (inde i siden) gennem Døndalen.
Vejarbejder – Der er ganske lidt vejarbejde i Listed og i Bølshavn. Begge steder er der gravet en hul på ca. 1 x 2 meter, hvor der er kegler rundt om. De ses tydeligt.
Ved 65 km. mangler der et stykke asfalt, der er skraldet af. Det er over en bro, så kør forsigtigt. Et stræk på ca. 30 meter.
På Vejen mellem Allinge og Sandvig (byområde – på det stræk hvor folkemødet laves og hen til starten af langebjergvej – er der rigtig dårlig asfalt. Flere steder er den skraldet af. Jeg tror de forbereder en ny belægning.
Del denne side