Til den Bornholmske presse
PM
Søndag den 23. august køres årets største cykelløb på Bornholm. Med 2034 deltagere er Bornholm Rundt på Cykel øens næststørste idrætsevent efter Etape Bornholm, der blev afviklet i uge 30. Bornholm Rundt på cykel har fast termin uge 34.
Se ruten her http://ridewithgps.com/routes/11115529 - der køres kun på større veje.
Der er rekord mange ryttere tilmeldt. Præcis 2034 og løbet har været udsolgt siden marts måned. Vi forventer dog kun at ca. 1900 af rytterne møder til start. Der er altid nogen der bliver forhindret i sidste øjeblik.
Tæt på 85 procent af deltagerne kommer rejsende hertil for at deltage. Ikke kun fra Danmark, men også fra Sverige, Tyskland og andre lande. Det glædelige for overnatningsstederne er, at rigtigt mange har pårørende med - og mange kommer en del tidligere eller bliver her efter løbet.
Starten søndag den 23. august går kl. 07:52 om morgenen. Rytterne sendes afsted i intervaller efter hvor hurtigt de kører. Sidste rytter er ude kl. 09:00. Tanken med det tidlige starttidspunkt er, at rytterne bliver spredt godt ud, før der senere på dagen bliver mere biltrafik på vejene.
Undgår de store vejen rundt om øen! Men en stor opfordring til alle bilister skal være at undgå de store veje rundt om øen. Der er kun en afspærring af veje og det er Torneværksvej mellem Østerled og Åvej. Ellers kan trafikken afvikles som eller - med forsigtighed. Vi ved da også, at vi vil komme til at betyde noget for trafikken. Alle ryttere er nøje instrueret i, at færdselsloven skal følges. Her kan der læses hvad hver enkelt har fået at vide - Regler |
Der må køres på vejbanen selvom der er cykelsti. Det må man hvis man kører 25 km. i timen i snit øen rundt. Men man skal fortsat give plads til biler. Men mon ikke, de fleste bilister denne dag, kan finde en lille omvej. Det bliver turen nemlig hurtigere og sikre af 😊. Tager man kystvejen fra f.eks. Nexø til Allinge søndag formiddag, skal man køre forbi et par tusinde cyklister. Så tag i stedet for en lille omvej "ind i landet".
Allerede fra fredag den 21. august kan rytterne få udleveret startnummer. Det foregår hos arrangørerne Viking Atletiks område på Torneværksvej i Rønne. Det er også her start og mål foregår. Af samme årsag er Torneværksvej spærret på løbsdagen fra kl. 06:00 til 18:00 fra Åvej til Østerled.
Der køres i øvrigt uden tidtagning – og for at slå fast, så skal færdselsloven følges med den ene undtagelse, at der må køres på kørebanen (max 2 og 2) – selvom der er cykelsti – når tempoet er hurtigere end 25 km/timen i snit.
Der vil være politi og politihjemmeværn til stede for at kontrollere færdselsloven (også for biler). Og de vil have bødeblokken med og tage ryttere ud, der ikke helt har forstået at reglerne også gælder for dem.
Viking Atletik er ved at være klar. Den kommende uge går med forberedelse og indretning af vores grund til at modtage de mange deltagere. Ude på ruten og i mål får vi hjælp fra andre foreninger, der står for de 4 depoter og førstehjælp i tilfælde af det skal bruges.
Med venlig hilsen
Claus Clausen
Viking Atletik
Telefon 23 71 35 35